lørdag den 15. december 2012

Glutenfri burgerboller



Burgerboller 

Til ca. 6 boller

100 g boghvedeflager
2 dl kogende vand
2,5 dl mælk
1 æg
50 g gær
1 spsk fiberhusk
1 spsk sukker eller birkesød
1 tsk salt
225 g orange Finax
Sesamfrø

Det kogende vand røres sammen med boghvedeflager og afkøles.
Rør imens mælk, olie, æg, gær, salt, sukker og fiberhusk sammen. ( ikke med dejkrog, men med piskeris ) Piskes i ca. 3 min. på høj hastighed. Tilsæt boghvedeflagerne lidt af gangen mens der stadig piskes.
Skift til dejkrog og rør melet i lidt af gangen.
Dejen skal ikke hæve endnu.
Hæld lidt mel på dejen og hænder, og form 6 runde kugler.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
Lad dem hæve i ca. 1 time. Pensel dem med æg og drys med sesamfrø.
Bages ved 200 grader en halv time eller til de har fået en fin brun farve.
Bagetiden afhænger af hvor store de er.






Burgerbøf med sød chilisauce.



500 g hakket oksekød

2 fint revet løg

3 fed presset hvidløg

1 tsk koriander

3 spsk sød chilisauce

1 æg

100 g glutenfri rasp

1tsk salt


Bland alle ingredienser grundigt sammen i en skål og form til bøffer. Steges som alm. bøffer.




Burgerbøf med soltørrede tomater



500 g hakket oksekød

50 g finthakket soltørrede tomater i olie

3 forårs løg finthakket

1spsk frisk basilikum, finthakket

1 tsk salt


Bland alle ingredienser grundigt sammen og form til bøffer


. Steges som alm bøffer.


Vegetar bøf med linser og kikærter


250 g røde linser

2 løg hakket

2 fed hvidløg, meget finthakket

1 spsk tandoori krydderi

1 dåse kikærter

1 tsk frisk ingefær

1 æg

3 spsk persille, hakket

1 tsk koriander

180 g glutenfri rasp

Glutenfri mel til at vende bøfferne i



Kog linserne til de er møre, ca 10 min og hæld vandet fra.
Steg løgene i en gryde til de møre, tilsæt tandoori krydderi og rør .
Blend linser, kikærter, ingefær, koriander, æg, og de stegte løg til en jævn masse.
Hæld blandingen i en skål og rør persille og rasp i. Blandes grundigt sammen. 
Form massen til bøffer, vend dem i melet og steg dem i olie på en pande til de er gyldenbrune.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar