fredag den 4. januar 2013

Glutenfri vandbakkelser





















Vandbakkelser

2 1/2 dl vand

100 g smør

1 tsk salt eller 1 spsk sukker

150 g glutenfri mel ( rød finax )

3-5 æg


Bring vand, smør og salt i kog

Tag gryden af varmen og tilsæt alt melet på en gang.
Pisk til alt melet er rørt ind i væsken. ( jeg bruger en el pisker )
Sæt gryden over meget lav varme og rør i dejen til den slipper grydens kanter og er samlet ( er nemmest med en grydeske )
Tilsæt et æg af gangen og pisk kraftigt mellem hvert tilsat æg. ( el pisker ) Dejen skal have en fast konsistens, så pas på med ikke at komme for mange æg i.
Sæt dejen på en plade med bagepapir, enten med skeer eller en sprøjtepose. 


Bages ved 175 grader i 20 minutter, hvorefter varmen sænkes til 150 grader. Bages videre i 20-25 minutter.



Må ikke bages med varmluft.



Det er  HELT  forbudt at åbne ovnen i bagetiden



Spis dem som de er eller fyld dem med flødeskum og cremer. Pynt med smeltet chokolade eller glasur..



Chantilly flødeskum


2 1/2 dl piskefløde

2 spsk flormelis

1 vaniliestang eller 1 tsk vanilje pulver ( ikke vanilje sukker )

Hæld fløden i en skål og tilsæt flormelis samt vanilje.
Pisk fløden stiv.

Lav et lille hul i enden af vandbakkelsen. 

Put flødeskummet i en sprøjtepose og kom det ind i vandbakkelsen gennem hullet.


6 kommentarer:

  1. Sikke en fin side at finde. Min søn har fået konstateret gluten allergi i efteråret, så skønt med ny inspiration. Jeg har også lidt opskrifter på min blog Superprinsessen.dk

    SvarSlet
  2. Juhu !!!!! En læser.!!!!! Tak for det Nanna. Min datter har haft cøliaki i 9 år nu, så jeg syntes efterhånden at jeg er ved at have styr på det med bagningen og maden. Jeg har været inde og kikke på dine opskrifter, som ser spændende ud, og som bestemt skal afprøves.

    Hilsen Gitte

    SvarSlet
  3. Jeg er bare så glad for at finde en der også eksperimenterer i det glutenfri :-) Så jeg følger helt klart med :-) Og jeg skal prøve dine burgerboller i dag da det er noget knægten virklig savner ...

    SvarSlet
  4. Tusinde tak for hjælpen til at finde en opskrift på glutenfri vandbakkelse:-)

    SvarSlet
  5. Hej Gitte,
    Vil lige høre hvor mange boller der bliver til i din opskrift?
    Skal nemlig lave en kagekone så der skal nok lige regnes lidt :)

    SvarSlet